Kalenderne i 2018


Rupert & Sippe nr. 5 og Professor Storm nr. 9 udkommer den 1. oktober 2018.

Bliv forhandler

Har du lyst til at blive forhandler af Nisseakademiets julekalender, kan du sende dine oplysninger til Nisseakademiet.

Klik her

Julenissen

De fleste opfatter 1836 som året for julenissens opstående. Dette skete mere præcis i Rom hos den 

danske maler Constantin Hansen. I forbindelse med den årlige julefest pyntede han sin lejlighed med billeder af julenisser. 

 

Ideen blev bragt tilbage til Danmark og snart begyndte danske kunstnere at lave tegninger af julenisser, der bl.a. blev brugt til postkort. Borgerskabet tog julenissen til sig, og snart flyttede julenissen ind på lofterne i byerne. I modsætning til nissen, bor julenissen gerne sammen - som regel mand, kone og nissebørn. Bortset fra den røde hue, går de også anderledes klædt. Typisk minder deres påklædning meget om husets mennesker. 

 

Julenissens primære ernæring består af risengrød og julestemning. 

 

Julenissen er ikke nær så høj som nissen. Gennemsnitshøjden for julenisser er 25 cm med træsko og uden hue. 

 

Den typiske julenisse går i hi den 6. januar for at vågne op igen i begyndelsen af november. 

Der er dog visse undtagelser, som for eksempel på Nisseakademiet. Her er det med hjælp fra professor Storm lykkedes at finde en metode til at indsamle julestemningen fra omkringliggende gårde og opbevare det i en gravhøj. Fra gravhøjen stiger juleglæden op til Nisseakademiet og dets beboere året rundt. 

 

Julenisser er drillepinde. At gemme ting og lade dem dukke op på overraskende steder er noget af det bedste, de ved. Men de holder også meget af andre former for kærligt drilleri. 

 

Ifølge julenissernes egen mytologi, opstod julenissen omkring år 1.100 i Dan- mark i forbindelse med kristendommens indtog. På Nisseakademiet er man i øjeblikket i færd med at udarbejde en beretning, der fortæller, hvorledes en præst, en nisse og en kirke spillede en afgørende rolle for julenissens opstående. 

Følg os på Facebook