På Nisseakademiet udarbejder nisserne professor Storm,Rupert, Sippe og professor Egeboer hvert år en ny julekalender med hjernevridende opgaver for store og små - én opgave til hver dag frem til juleaften.   Kalenderne fårs både i en papirudgave og som e-bog. E-bøgerne er udført så du sagtens kan printe opgaverne.    Professor Storms julekalendere indeholder matematiske og logiske opgaver. Sværhedsgraden er høj. Professor Egeboer indeholder sproglige opgaver. Sværhedsgraden er middel. Rupert & Sippe er indeholder både sproglige, matematiske og visuelle opgaver. Sværhedsgraden er lav. Du kan læse mere om kalenderne herunder.

Professor Storm er akademiets specialist inden for matematiske julefantasier og fysiologiske nissemetaforer En lidt distræt julenisse med hovedet fuld af formler, ligninger og julerier. Hvert år udarbejder han 24 hovedbrudsopgaver til brug i årets julekalender. Professor Storms julekalender var den første, der blev udgivet af Nisseakademiet. Målgruppen er voksne og større børn. Der findes i dag 14 udgaver på dansk og  enkelte på engelsk.

Se eksempel Køb julekalender

Professor Egeboer er akademiets specialist indenfor sniksnak, nissofogisk fiologi og semantisk drilleri. En livsglad skovnisse, der foruden undervisningen holder af at strikke, spille fløjte og lave sin egen te. Hun tiltrådte sin stilling i 2021 og prøver stadig på at finde sine ben på akademiet. Hun udarbejder hvert år en kalender med sproglige opgaver. Målgruppen er større børn og voksne med hang til anagrammer, kryds og tværs og andre sproglige sysler. 

Se eksempel Køb julekalender

Rupert og Sippe er et par sprælske nisser på henholdsvis 103 og 101 år. De er for nylig flyttet ind på Nisseakademiet for at studere nissologi og finurligheder. De er bedste venner og er altid i gang med et eller andet sjovt og spændende, der sjældent har noget med selve undervisningen at gøre. De har længe syntes, at Professor Storms julekalender er svær. Og hvad gør et par kvikke nisser så? De laver selvfølgelig deres egen julekalender... Rupert & Sippe er Nisseakademiets familievenlige udgave, der henvender sig til alle mellem 10 og 120 år.

Se eksempel Køb julekalender